Ledige stillinger

Er du vores nye medarbejder?

Rehfeld blev etableret i 1998 og har fra starten arbejdet fokuseret inden for Business Intelligence. Nu hedder vi QuintilesIMS,  men det ændrer ikke på, at vi oplever en stærk efterspørgsel på vores kompetencer fra både eksisterende og nye kunder og derfor er vi altid på udkig efter nye seje kollegaer.

Read MoreLæs mere

Senior BI konsulent med teknisk indsigt og gode kunderelationer

Tør du gå i front og være den, der skaber de mest banebrydende Business Intelligence løsninger? Vil du være med til at vende skuden for hele sundhedssektoren og...

Read MoreLæs mereMindre
placeholder

Tør du gå i front og være den, der skaber de mest banebrydende Business Intelligence løsninger? Vil du være med til at vende skuden for hele sundhedssektoren og farmaindustrien og skabe løsninger, der giver kunderne mulighed for at udføre deres job bedre, at fokusere på de vigtige ting i livet og gøre dagen mere interessant? Hvis du har modet og lysten, så har vi hele paletten af de nyeste teknologier og ikke mindst råderummet til at skabe innovation på højt plan.

Du ved (næsten) alt om Business Intelligence

Vi forestiller os, at du via din mangeårige erfaring med at skabe BI løsninger har bevist, at du kan stå på egne ben, når det handler om at arbejde med arkitektur og modellering. Du er ligeledes i stand til at kunne rådgive i de forskelige teknologier.

Du sætter kommunikation i højsædet og forstår at omsætte forretningsbehov til løsninger, ligesom du er i stand til at sparre med kunden for at finde frem til den bedst mulige løsning med kun de bedste teknologier. Men vigtigst af alt er du i stand til at vise vejen og være ‘guide’ i hele processen. Du tager kort sagt ansvar.
Og så behøver du ikke google dig til ord som Kimball og Inmon og du kender til termer som snowflake, 3NF og Inferred Members. Vi arbejder med bleeding edge teknologi, hvilket giver os mulighed for at anvende de seneste buzzwords i hverdagen i de rette kontekster.

QuintilesIMS: en verden af muligheder

Du skal kunne se dig selv i en international organisation i rivende udvikling. QuintilesIMS er en af verdens førende virksomheder indenfor farmaindustrien og behandling af store mængder data. I Danmark inkluderer virksomheden det tidligere BI konsulenthus Rehfeld. Med sammenlægningen har vi fået adgang til endnu mere viden, erfaring og teknologier, der giver os et utal af muligheder. Vejen fremad er ikke lagt fast. Der skal være plads til, at vores BI konsulenter er med til at vise os vejen. Din erfaring, dine ideer og indspark er derfor en del af denne proces.

Når du træder ind af døren…

…så ser du en skøn blanding af jakkesæt og striktrøjer, mænd og kvinder og ikke mindst høj faglighed som fællesnævner. Af og til har vi besøg af nogle af vores godt 50.000 kolleger fra QuintilesIMS, ligesom vi også selv får lejlighed til at besøge vores kolleger i udlandet. Du bliver derfor en del af en organisation, hvor der er mulighed for at være lokal og global på samme tid.
Når vi ikke arbejder, tager vi en velfortjent pause, en snak over bordet med en kollega eller får renset tankerne med en gåtur. Vi holder også en masse sociale arrangementer som f.eks. vores årlige Kick-offs, løbeklub, fredagsbarer, fælles morgenmad om fredagen, Tech-Talks og mange andre sjove tiltag.

Sådan får du fingre i denne stilling

Send os en mail (eller en formel ansøgning, hvis du vil) til job@dk.imshealth.com og fortæl os hvad du mener, er det næste store inden for BI og farma, og ikke mindst hvordan du har tænkt dig at gribe opgaven an. Du er også velkommen til bare at droppe forbi til en kop kaffe. Bare du lige giver lyd inden du dukker op, så vi er sikker på, at kaffen er klar.

Sales Assistant med varmt smil og køligt overblik

Er du selvkørende, initiativrig og udadvendt med interesse i både salg og administration? Så har vi brug for din hjælp. Vi har nemlig travlt med at levere sundhedsstrategiske...

Read MoreLæs mereMindre
placeholder

Er du selvkørende, initiativrig og udadvendt med interesse i både salg og administration? Så har vi brug for din hjælp. Vi har nemlig travlt med at levere sundhedsstrategiske løsninger til fx sygehuse, regioner og centrale sundhedsmyndigheder.

QuintilesIMS Danmark består af to forretningsenheder, hvor den ene har primært fokus på den offentlige sektor. Det er her vi gerne vil have din hjælp til mange forskellige opgaver af både salgsmæssig og administrativ karakter. Stillingen er nyoprettet og vi er en virksomhed, hvor ideer og initiativ bliver værdsat, så du får stor mulighed for selv at præge din dagligdag.

Du skaber overblikket i en afdeling, hvor der er fuld fart på

Hvis vi skal sige mere om, hvad vi leder efter så er det, at du skal være typen, der er initiativ- og idérig og udviser et stort personligt engagement og drive. Du er udadvendt, struktureret og har sans for formidling både skriftlig og mundtligt – også på engelsk, da vi er en del af en international organisation. Du er vant til at samarbejde med sælgere og konsulenter, og du evner at prioritere opgaver, træffe beslutninger og motivere dem, du arbejder sammen med.

Du skal forvente en hverdag, hvor du det ene øjeblik ringer ud til vores kunder og det andet øjeblik opdaterer informationer i Excel eller hjælper med at få et tilbud ud af døren. Det er et must med godt kendskab til Office-pakken og en fordel, hvis du har kendskab til offentlige udbudsprocesser.

Du vil også – i tæt samarbejde med vores marketingmedarbejder – blive tovholder på events og andre kunderettede aktiviteter. Ligeledes går vi ud fra at du har lyst til at give en hånd med, når vi afholder interne events.

QuintilesIMS: en verden af muligheder

Du skal kunne se dig selv i en international organisation i rivende udvikling. QuintilesIMS er en af verdens førende virksomheder indenfor farmaindustrien og behandling af store mængder data. I Danmark inkluderer virksomheden det tidligere BI konsulenthus Rehfeld. Med sammenlægningen har vi fået adgang til endnu mere viden, erfaring og teknologier, der giver os et utal af muligheder.

Der er gode muligheder for at du kan skabe dig en spændende hverdag med udfordrende opgaver. Stillingen er dog ikke tænkt som et springbræt til dig, der ønsker at skrive Account Manager eller salgsdirektør på visitkortet. Vi har brug for en, der trives med at holde styr på de interne procedurer og systemer.

Når du træder ind af døren…

…så ser du en skøn blanding af jakkesæt og striktrøjer, mænd og kvinder og ikke mindst høj faglighed som fællesnævner. Af og til har vi besøg af nogle af vores godt 50.000 kolleger fra QuintilesIMS, ligesom vi også selv får lejlighed til at besøge vores kolleger i udlandet. Du bliver derfor en del af en organisation, hvor der er mulighed for at være lokal og global på samme tid.
Når vi ikke arbejder, tager vi en velfortjent pause, en snak over bordet med en kollega eller får renset tankerne med en gåtur. Vi holder også en masse sociale arrangementer som f.eks. vores årlige Kick-offs, løbeklub, fredagsbarer, fælles morgenmad om fredagen, Tech-Talks og mange andre sjove tiltag.

Sådan får du fingre i denne stilling:

Send os en ansøgning til job@dk.imshealth.com og fortæl os mere om dig selv og dine kompetencer.

.Net udvikler - hvis du klar til at udvikle dit potentiale?

Hos os skal du fokusere på alt det, du er dygtig til og som du elsker at arbejde med, nemlig udvikling af avancerede integrationsløsninger på .Net platformen, programmering i C#...

Read MoreLæs mereMindre
placeholder

Hos os skal du fokusere på alt det, du er dygtig til og som du elsker at arbejde med, nemlig udvikling af avancerede integrationsløsninger på .Net platformen, programmering i C# og ikke mindst emner som Design Patterns, TDD, WPF med MVVM og SOLID, som du interesserer dig ualmindeligt meget for.

Andre teknologier og værktøjer du kan boltre dig i er Entity framework, TFS, Git, LINQ, HTML5. JavaScript, JQuery, AngularJS, Bootstrap, CSS3 og Azure - for blot at nævne nogle! Virksomheden anvender de nyeste og mest hensigtsmæssige teknologier, hvorfor det giver helt sig selv, at du bliver udviklet fagligt.

Derfor kommer du til at trives i QuintilesIMS

Fordi du har naturligt forretningsfokus og er glad for at rådgive og interagere med kunder, kommer du til at trives i rollen som .Net udvikler hos QuintilesIMS. Dit arbejdssted bliver på det 3-etagers kontor på Østerbro sammen med 60 kollegaer - dog bliver din siddeplads nok ikke den samme hver dag!

Arbejdsformen er meget agil. Du kommer løbende til at arbejde med forskellige kollegaer i forskellige projektteams, alt efter hvad der giver mening for at kunne vidensdele og udvikle bedst mulige løsninger til de eksterne kunders forretningsbehov.

Du kan godt lide, at vidensdeling er både formel og uformel. Du får energi af det tværfaglige samarbejde - og du trives med, at der af og til er ret tomt på kontoret, fordi mange af dine kollegaer er ude hos kunder eller besøger andre kollegaer i udlandet. Det sker, at du også selv er ude af huset, hvilket giver dig fornyet inspiration.

Når du ikke arbejder, tager du en velfortjent pause. Du drikker en god kop kaffe, tager en snak over bordet med en kollega eller går en tur. Du kan også deltage i de mange sociale arrangementer som f.eks. den årlige Kick Off’s, sportsaktiviteter, fredagsbarer, Tech-talks, hattedag og mange andre sjove tiltag. Du kommer helt sikkert til at trives:-)
Så hvad venter du på?

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt rekrutteringsspecialist Miriam Kofod Rasmussen på telefon 30 27 28 73. Send venligst din ansøgning og CV via nedenstående link. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Søg jobbet her