Bedst og Billigst

Millionbesparelser på lægeordineret medicin.

Hvordan kan man spare millioner på læge ordineret medicin - uden det går ud over kvaliteten?

Hvordan rådgiver man de praktiserende læger - uden at anfægte deres ordinationsret?

Hvordan sikrer man, at patienterne får den billigste medicin?


Svarene på disse spørgsmål ligger i BOB3.

BOB3 er en forkortelse for Bedst og Billigst og er et projekt udviklet af Rehfeld. Et projekt, der allerede har sparet millioner i medicintilskud i Region Sjælland.

Viden betaler sig!

En af de mest effektive måder at reducere udgifterne til receptpligtig medicin er ved at udskrive det billigste præparat. Det er der ikke noget nyt i. Men hvordan gør man det i praksis? Problemet med stigende medicinudgifter har tre sider:

1. Lægen har ordinationsretten, men kan vanskeligt følge priserne, der kan ændre hver 14. dag.

2. Apotekerne kan ikke tilbyde et billigere alternativ, blandt forskellige lægemidler med lige god virkning.

3. Regionen betaler, men har ingen direkte indflydelse på, hvilken medicin, der bliver udskrevet.

BOB3 er designet til at løse denne gordiske knude. For med BOB3 får regionen og den praktiserende læge overblik over præcis hvad hver enkel udskriver, hvad det koster - og om der findes et billigere alternativ.

Disse data behandles af en lægemiddelkonsulent, der kan se, hvilke læger, der ligger over gennemsnittet i forhold til udgifter til medicin.

Hvert kvartal får alle læger i Regionen et brev med en opgørelse, så de kan se, hvor de ligger i forhold til gennemsnittet. Det fremgår ligeledes af brevet, hvad de i givet fald kunne have sparet Regionen for, såfremt de havde valgt et billigere præparat.

Erfaringer fra Regioner, hvor BOB3 er implementeret viser, at mellem 70- 80% af de alment praktiserende læger ændrer adfærd, således at de udskriver billigere præparater. Det betyder, at udgiften til BOB3 er tjent ind efter en kort periode. Så der er ingen tvivl om, at det betaler sig at give læger adgang til denne viden.

Fordele ved BOB:

• De alment praktiserende læger får et overskueligt værktøj til at reducere omkostningerne til ordineret medicin - uden at deres ordinationsret bliver påvirket.

• Regionen får mulighed for at påvirke lægernes ordinationsadfærd.

• Lægerne får mulighed for information om aktuelt bedste og billigste valg af medicin.

• Regionen får adgang til data, der præcis viser potentialet for økonomisk besparelse.

BOB3 hjælper derved både læger og Regioner med at synliggøre de potentielle besparelser, der er ved at ordinere et billigere præparat.
 
Oplev BOB3:

Intet er som at oplevet systemet selv! Ring til Anja Besserman-Svendsen på 7027 7001 eller skriv til kontakt[at]rehfeld.dk og vi bistår naturligvis med en demonstration.